0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstale

Statsministerens helt egen verden

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Beskedenhed er ikke en politisk dyd. Så når statsministeren bruger sin nytårstale til at fremstille regeringens og egne bedrifter som succeser, er der ikke noget usædvanligt i det.

Mere alvorligt er det, når pral bliver til selvbedrag. I gårsdagens nytårstale hørte vi Anders Fogh Rasmussen (V) sige, at den historiske udenrigspolitiske krise, som Danmark stod i sidste år i marts som følge af karikaturtegningerne i Jyllands-Posten, nu ni måneder senere kan gøres op til en historisk udenrigspolitisk sejr.

Den tonedøvhed, som især statsministeren håndterede tegningssagen med, og som bidrog til, at tingene udviklede sig ulykkeligt, viser sig nu igen som en alvorlig mangel på dømmekraft. Man fristes til at tro, at statsministeren lever i sin helt egen verden, ligesom det var tilfældet under karikaturkrisen, hvor hverken Udenrigsministeriet eller embedsværket, der læste omverdenens reaktioner mere virkelighedsnært, kunne trænge igennem.

Det er formentlig de færreste, der lader sig bilde ind, at karikaturkrisen ikke har skadet Danmark. Danske diplomater, erhvervsfolk og andre, der står i kontakt med verden – og ikke kun den muslimske – vil vide, at det er en lang proces at forsøge at reparere det image, som Danmark har oparbejdet i udlandet.

Sagen er jo, at tegningssagen forstærkede et i forvejen tvivlsomt billede af landet. Udlandet havde med vantro fulgt stramningerne i den danske udlændingepolitik, forsøgene på at undergrave det danske menneskerettighedsarbejde, nedskæringerne i udviklingsbistanden og ikke mindst udenrigspolitikkens amerikanisering. Regeringens håndtering af karikaturkrisen be