PAVE BENEDIKT XVI besøger i dag den nazistiske koncentrationslejr Auschwitz i Polen. Ifølge Vatikanets avis L'Osservatore Romano handler det om mere end at vise respekt for ofrene for holocaust. »Efter 60 år vil det tyske sprog lyde igen i lejren, ikke for at udstede dødsofre, men under bøn for fred, forsoning, kærlighed og håb«, skriver avisen. Men paven krænkede Polens jøder, da han efter ankomsten torsdag ikke standsede ved monumentet for opstanden i den jødiske ghetto i 1943. Warszawas overrabbiner var blandt de prominente jøder, der kun fik et vink fra paven, da hans kortege susede forbi mindesmærket. Der var ikke tid til at standse, ifølge Polens katolske kirke. Den nationalistiske polske regering så det formentlig som forkert, hvis pavebesøgets første dag skulle fremhæve myrdede jøder frem for polske partisaner. Og indtil besøget i Auschwitz i dag har den tyske pave formentlig tænkt mest på forsoning med den antityske præsident, Lech Kaczynski. PAVEN KALDTE sit besøg udtryk for et inderligt ønske om at gå i sin »elskede forgængers spor«, den polske pave Wojtyla. Han har fået en meget varm modtagelse, men uden sammenligning med Wojtylas besøg. Men som dennes nære ven og medarbejder kaldes Benedikt det 'næstbedste' for polakkerne. Hvad ventede de af ham? Ifølge en meningsmåling ønskede 83 procent, at han skulle tale meget polsk. Det har han gjort efter et intensivt sprogkursus. Næstflest ønskede, at han primært skulle hylde sin polske forgænger. Det har han gjort i rigt mål. På tredjepladsen på polakkernes ønskeseddel var, at han fordømte liberale værdier. Det gjorde han heldigvis ikke. Han hyldede forgængerens indsats imod kommunismen på samme plads i Warszawa, hvor Wojtyla i 1979 efter mange polakkers opfattelse gav startskuddet til opgøret med kommunismen. Men Benedikt har også kritiseret den polske regerings tætte samarbejde med den antisemitiske højrekatolske Radio Maryja og heksejagt på tidligere kommunister. Kirken skal holde sig helt ude af politik, sagde paven og advarede imod »hævntogt« og imod at gøre sig til »arrogant dommer over tidligere generationer«. For dem, som hørte ordentligt efter, var der kærkommen kritik af den polske regerings politiserede katolicisme og intolerance.