Flertal forpligter.
Efter en lang periode, hvor oppositionen har vundet frem i meningsmålinger på grund af Foghs fravær, er det blevet tid til at forvente større politisk lederskab, ikke mindst fra Socialdemokraternes side. Det er ikke nok blot at kræve hurtigt nyvalg, konstant hentyde til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tidligere bilagsproblemer og dyrke Foghs mange uforløste reformprojekter. Vi er ikke engang halvvejs igennem denne valgperiode. Der er stadig 950 dage til, at Løkke senest skal udskrive valg. Oppositionen kan derfor ikke nøjes med økonomisk overbud og værdipolitisk fedtspil, som ellers har været kursen siden 2001. I hvert fald ikke, hvis vælgerne skal nyde gavn af den åbning, der er kommet med udskiftningen i Statsministeriet. Forhåbentlig vil der opstå plads til en reel debat på tværs af blokkene. Hvis oppositionen mener det alvorligt, når de hævder ikke at ville føre blokpolitik, må de turde diskutere de emner, som de selv er internt uenige om: integration og skat. INTET TYDER på, at flertallet af vælgerne endnu vælger oppositionen positivt til. Den ændrede magtbalance i meningsmålingerne handler snarere om, at et lille flertal er begyndt at vælge regeringsblokken fra. Oppositionen fører således kun i fraværet af et bedre alternativ. Trætheden over den regerende blok kunne måske være nok til at skabe et magtskifte, hvis der snart skulle afholdes valg. Men oppositionspartierne kan ikke nøjes med at bladre i kalenderen. Tværtimod bør man kunne forvente en mere offensiv satsning, hvor oppositionen udfordrer sig selv – og tager hul på nogle af de områder, hvor de er internt uenige. Efter Fogh er der nemlig desperat brug for nytænkning på langt de fleste politikområder. I stedet for at foregøgle vælgerne, at oppositionspartierne er lige så enige som regeringsblokken foregiver at være, er det tid til at lade alverden vide, hvordan f.eks. en ny udlændingepolitik, en ny energipolitik og en arbejdsmarkedspolitik kan se ud. Oppositionen skal nu til at begrunde sit forspring.
