Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Leder afpap

Politiken mener: Forebyggelse kræver handling – ikke ord

Lyt til artiklen

Det er næppe gået manges næse forbi, at vi har en regering, som er meget glad for konsekvens og straf.

Det har den demonstreret igen og igen, senest i forbindelse med bandepakken. Forebyggelse har derimod aldrig stået højt på regeringens prioriteringsliste. Til trods for at forebyggelse ellers er det, man kommer længst med. I helt bogstavelig forstand. I går kom så Forebyggelseskommissionen med sine 52 anbefalinger til, hvordan danskernes sundhedstilstand kan forbedres, så den gennemsnitlige levealder stiger – og livskvaliteten går samme vej. Danskerne lever nemlig dårligere og dør tidligere, end de burde, lød en af de mere barske konklusioner. Det er tobak, alkohol, fed mad og søde sager, der er de helt store syndere. Og det er især de kortest uddannede og de svagest stillede, det går ud over. De lever med rygerlunger og svær overvægt – og dør af kræft og hjerte-kar-sygdomme. Det er ganske enkelt ikke et samfundsmønster, vi kan være bekendt, når vi ved, at vi kan gøre det bedre. Desværre tyder alt på, at regeringen ser anderledes på det. Det bliver næppe heller denne gang, VK-regeringen skipper sin ’forebyggelsesfobi’ og skrider til handling. Som det fremgår af dagens avis, er det paradoksalt nok de mere ’håndfaste’ midler, den vægrer sig ved at tage i brug, dvs. reguleringer og klækkelige afgiftsforhøjelser. Men det er faktisk det, der virker, siger kommissionen. Forebyggelse handler om pisk, gulerod og tidlig indsats. Og pisken kan her passende komme i form af gedigne afgiftsstigninger på bl.a. tobak og sukkerholdige fødevarer.

Som kommissionsformand Mette Wier udtrykte det i går, er pengepungen »det mest følsomme sted på kroppen«. Det er ikke flotte ord og oplysningskampagner, der får danskerne til at ændre livsstil. Guleroden – der i sin kerne er udsigten til et bedre liv – handler om, at vi som samfund bør sætte tidligere ind for at grundlægge gode livsstilsvaner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her