Skal den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders inviteres til den officielle konference om ytringsfrihed og islamdebat, som VKO og Liberal Alliance har afsat penge til på finansloven? Det skændes Dansk Folkeparti og Anders Samuelsen om, mens de to regeringspartier har lidt svært ved at finde deres ben. Man skulle tro, at kriteriet for at udstede en invitation var, om man mener, at Wilders har noget værdifuldt at sige. Han er bedst kendt for at ønske Koranen forbudt og for i kortfilmen ’Fitna’ at drive hadefuld og generaliserende propaganda mod muslimer og mod den trussel mod Europa, de efter hans mening udgør. Så vidt vides, er der ikke mange uden for Dansk Folkeparti, der finder hans synspunkter acceptable, og selv i Dansk Folkeparti er man opmærksom på det barokke i at invitere et menneske, der vil forbyde en verdensreligions hellige bog, til en konference om ytringsfrihed. ARGUMENTET FOR at invitere Wilders er derfor blevet ikke hans synspunkters lødighed, men den kendsgerning, at han er blevet truet efter at have indtaget dem. Berlingske Tidende krævede ham i går inviteret med henvisning til, at hans erfaringer, ikke hans synspunkter, gør ham relevant. Efter debatten om Muhammedkarikaturerne er det, som om vi herhjemme hele tiden begår den samme kortslutning: Hvis et udsagn har provokeret tilstrækkeligt til, at det har udløst trusler eller sanktioner, så er synspunktet per automatik værdifuldt, eller i hvert fald interessant og relevant. Men hvis tingene hang sådan sammen, så burde David Irving, den britiske historiker, der har brugt sin ytringsfrihed til at benægte holocaust, og som er dømt for det i flere europæiske lande, jo også inviteres med til konferencen. Og enhver racist eller antisemit, der oplevede voldsomme reaktioner på sine udsagn – trusler, juridiske sanktioner eller begge dele – ville automatisk kvalificere sig som oplægsholder. Sådan kan man naturligvis ikke ræsonnere. Et synspunkt bliver hverken mere eller mindre lødigt af, at det provokerer andre til ekstreme reaktioner. Politikerne i V og K, der står bag konferencen, må se at finde ud af, om de mener, at Geert Wilders’ brug af ytringsfriheden er en nyttig og gavnlig del af den værdikamp, de ønsker at føre. Det gør de næppe, og derfor bør de selvfølgelig heller ikke invitere Geert Wilders til København.