Mulighederne for at skabe en fredelig og holdbar løsning for Christianias fremtid har aldrig været bedre.
Med Østre Landsrets dom i går står det nu klart, at christianitterne er nødt til at sætte sig konstruktivt tilbage til forhandlingsbordet og acceptere en løsningsmodel, der ligger tæt på det fornuftige kompromis, som næsten faldt på plads sidste sommer.
Dengang stødte Christianias kaotiske beslutningsproces – hvor alle beboere har vetoret på de maratonlange interne fællesmøder – sammen med en træt og formalistisk forvaltning i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Tålmodigheden løb ud på begge sidder af forhandlingsbordet. Kompromiset var imidlertid så tæt på at lykkes, at mange christianitter nu, igen, bittert vil fortryde, at flertallet på fristaden ikke ville være med til en pragmatisk løsning. Efter dommen er der imidlertid ingen anden vej: Christianitterne kan ikke længere drømme sig til en anden verden, hvor den markedsøkonomiske ejendomsret er sat ud af spil. Staten har på sin side alle mulighed for at udnytte åbningen til at få gennemført den såkaldte ’normaliseringsplan’, der måske vil gøre Christiania til et mindre spraglet og mangfoldigt sted, men til gengæld også sikre beboerne den altafgørende ejendomsret over området – og dermed afslutte kontroverserne. I første omgang omgang overvejer Christiania, om de skal anke dommen til Højesteret. Alt andet ville også være besynderligt, da dommen ikke er fuldstændig entydig på alle punkter. Mens retssystemet kører langsomt videre, må parterne imidlertid sætte sig sammen og få knasterne i sidste års kompromis filet på plads. Christiania er en politisk udfordring, som hverken politibetjente eller dommere kan løse. Politikere og beboere må derfor i fællesskab tage ansvar for et reelt kompromis.
