To hundrede og to og firs mennesker fik i går stemplet ’retur’ på deres skæbne.
Retur til et land, der i seks år har været hærget af krig – og før det af diktatur og andre konflikter – og som har givet disse mange mennesker så stor frygt, at de har foretrukket at søge ly i et dansk asylcenter frem for at komme tilbage til netop det sted, der burde forlene alle med varme og tryghed – altså hjem. I medier og politik bliver de mennesker gerne behandlet som ét bundt af genstridige, der netop ’som bundt’ må acceptere at få nej til Danmark. Sådan er virkeligheden ikke. Der er tale om børn og forældre med hver sin historie, hver sin årsag til at søge ly i Danmark og hver sin grund til at frygte at blive sendt hjem. For Danmark er historien om de irakiske flygtninge en skamplet. At det politiske flertal har fundet det vigtigere at give lov og bureaukrati forrang for rimelige krav til børns opvækst, er pinagtigt.
Men sådan er det: Vi – Danmark – har dels ladet børn tilbringe både seks og syv og otte år i lejre, som regulært nedbryder mennesker, dels vil vi nu udvise børn, som kun har kendt vores land. Politiske partier har skændtes om ansvaret for denne langvarige tragedie. Men de har ikke haft rygrad til at enes om at lade hensyn til børnene komme forud for ønsket om det, de kalder en »fast og fair« udlændingepolitik. Fast har den rigtignok været, men kun firkantet, ikke fair. Denne politiske gustenhed er ikke til at holde ud. Den irakiske regerings accept af at tage ansvar for egne borgere er naturlig, om end løftet ikke vil være enkelt at indfri i alle dele af Irak. Adskillige irakiske byer og provinser er stadig hærget af vold, og den irakiske regering er langtfra i kontrol over hele landet. Hvis det politiske flertal i Folketinget har anstændighed tilbage i livet, vil det sikre, at de 282 irakere ikke bare sættes på et fælles fly til Bagdad. Irakerne har brug for og ret til, at vi tager hensyn til hver og én, og at der foretages en omsorgsfuld vurdering af sikkerhedssituationen i netop de provinser og byer, hvor regeringen nu vil sende dem hen. At starte med at tage det tidligere tilbud om starthjælp fra irakerne ved hjemrejse er ildevarslende og småligt.
