Det var på høje tid, at præsident Obama i går besøgte Wall Street og mindede om, at den verdensomspændende krise, som finanssektoren har påført verden, må få konsekvenser.
USA og stribevis af andre regeringer har ikke reddet finanssystemet, der for et år siden stod på afgrundens rand, for at leve med en uformindsket risiko for, at det samme snart sker igen. Den sørgelige sandhed er, at krisen foreløbig har fået få og små konsekvenser for det system og de mennesker, der har ansvaret for den. Nogle banker er gået ned, og enkelte topchefer er fyret. Men sektoren er kun skrumpet ganske lidt – langt mindre end industriproduktionen, verdenshandlen og alle mulige andre dele af verdensøkonomien. De abnorme gevinster i branchen er heller ikke kommet under kontrol; der udbetales stadig milliarder og atter milliarder i bonusser, og de udgør stadig en uhyggelig høj procent af indtjeningen. De fleste større banker tjener nu igen masser af penge, men det skyldes ikke i første række, at de har skåret ned på deres omkostninger eller udviklet nye produkter, men derimod de massive subsidier, garantier og likviditet, som stater og centralbanker stiller til rådighed. Præsident Obama slog fast, at der kommer en regulering i USA, og at en sådan regulering er i finanssektorens selvindlysende egeninteresse. Forhåbentlig bliver det sådan.
