Unesco – FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur – får for første gang en kvinde og for første gang en østeuropæer som ny generaldirektør. Irina Bokova er hendes navn. Hendes valg er både overraskende og opmuntrende. Indtil denne weekend var det ventet og af mange retmæssigt frygtet, at en mangeårig egyptisk kulturminister, Farouk Hosni, ville få den omstridte lederpost. Efter fem valgrunder i Unesco’s styrelse fik Bokova posten. Og ligesom det er udmærket, at den tidligere bulgarske udenrigsminister vandt, er det godt, at Hosni tabte. Ikke så få arabiske regeringer havde ellers støttet Hosni for at give Unesco sin første arabiske leder. De lod også vestlige regeringer vide, at man opfattede Hosnis valg som en lakmusprøve på, om Vesten har vilje til brobygning til den muslimske verden. Alene den langvarige valgproces vidner om, at ikke så få regeringer gerne ville imødekomme ønsket om en arabisk Unesco-leder. Men valget af Bokova viser, at hensynet til Unesco heldigvis kom før gustne politiske hensyn. Netop FN’s organisation for kultur ville ikke være tjent med en chef, der i årevis har haft ansvar for censur og undertrykkelse af medier, forfattere og kunstnere i sit hjemland.
Da Hosni yderligere har blameret sig ved at opfordre til bogbrænding af værker, hvis forfattere han ikke brød sig om, var der kun én ting at sige: ikke egnet. Hans valg havde været pinligt for Unesco. Lad endelig den arabiske verden vende tilbage en anden gang med en kandidat med et uplettet generalieblad og en kunstnerisk og diplomatisk rygrad. Unesco HAR i alt for mange år været misbrugt af alverdens regeringer til ideologiske slagsmål. Organisationen har også været overladt til elendige ledere med lige dårlig sans for administration og kulturel frihed. Det fik USA til at boykotte organisationen fra 1984 til 2003. Med Irina Bokova i spidsen får Unesco de næste fire år mulighed for at tage sin opgave alvorligt som et værn om intellektuel redelighed inden for kultur, uddannelse og videnskab. Den nye chef har ikke en kunstnerisk eller videnskabelig ballast, men til gengæld en omfattende erfaring inden for internationalt diplomati.
