Ny balance
Den fastlåste blokpolitik i Danmark er ingen naturlov. VK-regeringens kroniske krise er ved at skabe et opbrud, der tegner til at ville gavne de marginaliserede midterpartier. Når valget kommer, behøver det ikke at stå alene mellem rød eller blå blok. De seneste meningsmålinger viser, at flere mindre partier er på vej frem: Kristendemokraterne er netop blevet opstillingsberettiget til næste folketingsvalg, Liberal Alliance kom over spærregrænsen i ugens løb, og Det Radikale Venstre står til klar fremgang for første gang i flere år.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.