0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er meningen

Udlændinge behandles efter hensigten.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fire danske forfattere har lånt samfundet deres samvittighed. Suzanne Brøgger, Stig Dalager, Kirsten Thorup og Thomas Boberg har følt det som en borgerpligt at lukke porten op til Danmarks lukkede asylcentre for at fortælle offentligheden, hvilke forhold mennesker dér lever under.

I forrige weekend stod deres to essays at læse i denne avis, næsten journalistiske i deres udtryk.

Kendsgerningerne krævede ingen forfatterstemme for at blive forstået.

I den forløbne uge har artikler om flygtninge, der i bogstaveligste forstand er gået under jorden, vist, hvad folk går igennem for at undgå at blive frarøvet deres liv i et lukket asylcenter - eller i deres hjemland. Som den iranske mand, der har tilbragt vinteren i en kold kælder under et pizzeria for kun at komme frem om natten. Men de har også vist, at der er ganske mange mennesker, også borgerlige, som er parate til at bryde loven for at hjælpe disse mennesker.

Artiklerne har givet anledning til at spørge, om det virkelig kan være meningen, at mennesker bliver behandlet på den måde i Danmark, og de har mindet os om, at det er meningen.

Med en uhyggelig fordrejning af virkeligheden har jurister under pres fra det politiske system kaldt denne bevidste nedbrydning af mennesker for »motivationsfremmende foranstaltninger«. Vagten i Sandholmlejren, som møder Kirsten Thorup og Thomas Boberg, har forstået, hvad det går ud på:

»Det her er jo ikke noget venligt system«, siger hun, når hun ikke kan tilbyde dem at vente indenfor, men sender dem uden for porten.

Den psykiske nedbrydning af mennesker, der venter på at få deres asylsager behandlet eller er blevet afvist og ikke vil rejse hjem frivilligt, er ikke en utilsigtet virkning af loven. Der er ingen, der har forsøgt at skjule hensigten med loven. Tværtimod. Regeringen og Dansk Folkeparti har vundet folketingsvalg på det.

Lovens bogstav følger lovens ånd. Borgerpligten består i at spørge, om det virkelig kan være meningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden