Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hesteædere. Thomas Bobergs digte er i virkeligheden ét langt sammenhængende digt, hvor en historisk ødemark er befolket med romerske konsuler, krumsabler, korsriddere og slaveyngel.

Hesteædere. Thomas Bobergs digte er i virkeligheden ét langt sammenhængende digt, hvor en historisk ødemark er befolket med romerske konsuler, krumsabler, korsriddere og slaveyngel.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Boberg rejser ind i kollektive nutidstraumer

Thomas Boberg udgiver en versbog om kulturernes sammenstød og sammenfald.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvem æder heste? Vi alle vel, i ny og næ, men i grunden ikke.

Forestillingen om, at man spiser da heste, afsætter et vagt ubehag, omtrent som tanken om at i Kina spiser de hunde.

Der er noget etnisk ved tanken om at grufle et så ædelt dyr i sig, noget en bestemt gruppe gør, man ved ikke hvem. De andre, måske.

Sådan en tåget modvilje mærker jeg i mig, når jeg sidder med denne bog i hånden og læser dens titel: ’Hesteæderne’.

Derfor svider det første digt i bogen.

Det begynder ganske vist med »Den typiske indbygger/ er kommet/ med folkebølgen«.

Aha, det er indvandrerne. Men så let slipper vi ikke, for »Kors eller halvmåne/ Samme butik«.

De to grupper med hver deres symbol har samme interesse:

»Nødvendigheden/ eller blind overlevelse«. De er nemlig »Hesteædere hele bundtet«.

En bog fuld af vild energi
Sådan bliver bogens bane kridtet op. Vi er i den danske nutid, der hvor de mest rasende sammenstød mellem etniske grupper finder sted.

Men fronterne er uklare, fjender spejler sig i hinanden og får deres modparters værste egenskaber. Det er en bog fuld af vild energi. Fråden står den om munden, som var den en løbsk hest.

Af og til bliver digtene til en ren nøglefortælling.

I et af dem raver »hesteædernes sønner og døtre«, altså de danske Jens’er og Jensine’r, rundt i »Mørkemandens vemodige egne«, som ikke kan være andet end Irak eller Afghanistan, for »konsulen« (Fogh) har fået mandat af »overmagtens kejser« (Bush) til at sende dem af sted i changerende uniformer, med rygsække fulde af hestekød på dåse.
Men det er en undtagelse, at lignelsen bliver så tydelig som et læserbrev.

For det meste ligner digtene mere en globaliseret fortælling fra tusind og en nat, hvor de udsendte soldater farer vild »på de tomme vidder/ hvor ingen fjende/ gemte sig, kun de sorte huller/ i glaskugler/som pjaltede børn/ i leg trillede ud på støvets/ veje«.

Det er Afghanistan, men det er også et indre landskab i folk, der har mistet orienteringen.

Ingen går fri af forfaldet
Et halsbrækkende eksperiment er det, Thomas Boberg her har kastet sig ud i, en ekspedition ind i de kollektive nutidstraumer, hvor grænser mellem dem og os brydes ned uden det sødladne, som let kan komme over den humanistiske afstandtagen fra krigen.

LÆS ANMELDELSE (17.09.07)

Boberg er ikke forsonlig, han vil krænge det hele ud, lade alles vrede mod alle få luft. De andre æder heste, men han æder selv sin Pegasus og brækker resterne op.

Stumper af en gammel europæisk finkultur dukker op og detonerer i digtenes vejsider hist og her, Karen Blixen, T.S. Eliot, »ikke med et skrig men et klynk«.

Ingen går fri af forfaldet, heller ikke skønånden, der ikke tror på noget, ikke anerkender samfundet, men dog konstant blander sig i dets anliggender.

Både ør og glad
Thomas Bobergs digte er i virkeligheden ét langt sammenhængende digt, hvor en historisk ødemark er befolket med romerske konsuler, krumsabler, korsriddere og slaveyngel.

LÆS ARTIKEL

Samt hesteædere, som er alle og enhver, men alligevel mest os.

Det er ikke stillingtagende poesi, det er stillingskrig, vilde udfald mod egne og fremmede alle vegne.

Man bliver ør i hovedet af den energi, der sprutter ud af digtene. Men også meget glad over den vældige indre sammenhæng i dem.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden