DET ER mere end svært at sige noget sikkert om, hvordan de økonomiske konjunkturer vil arte sig i 2003. Hverken økonomer eller finansanalytikere er sene til at påpege, at en del af usikkerheden skyldes faktorer, der ligger uden for deres kompetenceområde: Bliver der krig i Irak, og hvis der gør, hvordan vil den så forløbe? Vil oliepriserne stige eksplosivt, når hele regionen destabiliseres, fordi konflikten får politiske følgevirkninger uden for Irak? Eller vil en hurtig amerikansk sejr øge olierigeligheden i en sådan grad, at olieprisen på bare lidt længere sigt går den modsatte vej? Hvor store vil selve krigens omkostninger blive? Vil de blive halmstrået, der knækker den amerikanske økonomis ryg, eller vil en krig - som det ofte ses - have positivt stimulerende virkninger på økonomien alle andre steder end der, hvor den udkæmpes? Lignende storpolitiske usikkerhedsfaktorer blev nævnt, da udviklingen i 2002 skulle bedømmes. Den gang var det den lige i kølvandet på 11. september 2001 mangedoblede frygt for global terrorisme og krigen i Afghanistan, der befordrede bekymringerne. MED AL respekt for krig og oliepriser er den egentlige kilde til usikkerhed en anden. På ryggen af høj vækst, it-forventninger og aktieboble over- og fejlinvesterede amerikansk og europæisk erhvervsliv massivt i årene omkring årtusindskiftet. Det glidende børskrak og den faldende vækst har skabt en meget vanskelig finansiel situation for stribevis af store virksomheder, hvilket en håndfuld store amerikanske krak i 2002 gjorde synligt. Den gode nyhed er, at hverken banker, forsikringsselskaber eller pensionskasser endnu er gået ned med flaget. Det store spørgsmål for 2003 er, om økonomien kan komme i gang igen, på trods af at mange globale virksomheder kæmper med stor gæld og store forventninger, altså et pres i retning af omkostningsreduktioner - læs: fyringer - der skal håndteres i 2003. De fleste forventer - man skulle måske sige håber - at der så småt kommer bedre konjunkturer i anden halvdel af året. Renten er historisk lav, og måske betyder det, at forbrugerne kan komme de trængte virksomheder til hjælp. Høje huspriser har været en hjælp mange steder i den vestlige verden; mareridtet er naturligvis, at også den boble kunne briste. Blandt eksperterne kan man finde både ekstreme pessimister og stærke optimister. Ofte synes de stærkt påvirket af de seneste ugers udvikling på børserne. Og det er måske det, der bør bekymre os mest: Prognosemageriet er så langt fra at være en eksakt videnskab som nogensinde, og derfor kan alt ske. Held og lykke i 2003.