Leder af<i>ø</i>

Regeringen fornægter den økonomiske virkelighed

Lyt til artiklen

Umiddelbart lignede det en god nyhed, da Danmarks Statistik torsdag kunne fortælle, at antallet af registrerede ledige i maj faldt med 2.000 til 112.700 personer, svarende til 4,1 pct. af arbejdsstyrken. Og den fik ikke heller for lidt, da beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kommenterede tallene: »Det vidner om, at regeringens krisepolitik har virket. Derfor skal vi nu vende blikket fremad og se på, hvordan vi får betalt kriseregningen på den bedst mulige måde«. Udtalelsen skræmmer. Den udstiller, at regeringen ikke har fattet, at der stadig er alvorlige problemer på det danske arbejdsmarked. For nok falder den registrerede ledighed, men når man tæller de aktiverede med, er den uændret høj. I juni var der i alt 161.100 ledige, inklusive aktiverede. Og tallet er endnu større. Mange arbejdsløse er ikke berettiget til dagpenge og kontanthjælp og indgår derfor ikke i opgørelsen af den registrerede ledighed.

De indgår til gengæld i arbejdskraftundersøgelsen. Og ifølge den opgørelse er der 230.000 arbejdsløse danskere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her