For hvert retsmøde, der holdes i sagen om den arabiske oversættelse af jægerbogen, bliver det mere åbenbart, hvor problematisk det er, at Folketinget har overladt det til forsvaret at undersøge sig selv. I går kom det her i avisen frem, at auditørerne kun har undersøgt tre computere i deres bestræbelse på at finde ud af, hvordan oversættelsen blev til, hvordan den kom op på ministerens bord, og hvem der lækkede den.
LÆS ARTIKELKritik af auditører i jægersagen Endnu mere problematisk er det, at auditørerne slet ikke går efter sagens kerne, som naturligvis må være at fastslå, hvem der fabrikerede og viderebragte materiale, som blev brugt til sort propaganda, et falsk bevismateriale, der senere kunne være brugt i en straffesag mod bogens forfatter.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.