Det sidste mandat gør hele forskellen.
Efter at VKO-blokken mistede sit afgørende 90. mandat, er der opstået en ny situation, der ændrer dynamikken frem mod valget: Regeringen er for første gang siden 2001 nødt til at finde et flertal for finansloven med andre end blot Dansk Folkeparti. Uanset hvad Pia Kjærsgaard & co. finder på af bizarre indslag i år, er det andre, der bestemmer musikken.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

