Euroens overlevelse er vigtigere end dansk deltagelse.
Også for Danmark. Derfor er det fuldt forståeligt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lige nu lurepasser i det europæiske magtspil, hvor Danmark under alle omstændigheder er kørt helt ud på et sidespor. Det vil kun være til gavn for dansk samfundsøkonomi, hvis eurolandene får held til at stabilisere valutauroen og skabe det »tillidens år«, som tyske kansler Angela Merkel og franske præsident Nicolas Sarkozy taler om – uanset om Danmark kommer med i inderkredsen af et stærkere monetært samarbejde. Det fælles udspil fra Tyskland og Frankrig er en længe ventet reaktion på det seneste års stigende mistillid til euroens styrke. Det har derfor kun været et spørgsmål om tid, før Tyskland ville forsøge at gennemtvinge strammere krav til eurolandenes finanspolitik – og Frankrig på tilsvarende vis ville kræve større koordinering mellem landene. Udspillet, der rummer en lang række kontroversielle ideer om f.eks. fælles pensionsalder og ens selskabsskatter, vil helt sikkert få nationalister og separatister til at hyle op om centralisme og føderalisme, men i virkelighedens verden er det et begrænset forsøg på at afbalancere euroens indbyggede svagheder.
