Tilstanden kan ikke længere undskyldes med dårlig påvirkning fra det parlamentariske støtteparti: Venstre er fanget i en dyb personlighedsspaltning. Danmarks endnu største parti vil på én og samme tid øge eksporten til nye vækstøkonomier og lukke landet af for arbejdskraft fra flere af de selv samme lande i Asien. Men begge dele kan ikke lade sig gøre samtidig. Gårsdagens forhandlinger mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en supplerende vækstpakke udstiller, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er fanget mellem den nye udadvendte vækstdagsorden og den gamle indestængte værdidebat. Den indre splid i den borgerlige blok er kun lige begyndt. På den ene side forsøger Venstres formand at finde flertal for en stærkere eksportindsats over for vækstøkonomierne, der skal skabe ekstra danske job, og på den anden side øges forskelsbehandlingen mellem vestlig og ikke-vestlig arbejdskraft – hvilket kun vil gøre det endnu vanskeligere at hente højtuddannede her til Danmark.
Direktøren i DI, Karsten Dybvad, har formuleret dilemmaet sjældent klart: »Vi får ikke et erhvervsliv i verdensklasse ved at lukke os inde«. Venstres dobbeltsnak om at kombinere global vækst og nye udlændingestramninger fremstår som en selvmodsigelse. Hvis statsminister Lars Løkke for alvor vil sætte gang i økonomien – som sidste uges tværpolitiske tilbagetrækningsreform har skabt grundlag for – må han også turde bryde fri af blokpolitikken i den øvrige økonomiske politik. Engang kunne Venstres flirt med Dansk Folkepartis antiliberale lavvækstideologi forklares taktisk; som en studehandel i jagten på magten. Men i en tid, hvor det politiske landskab er i opbrud, har Venstre ingen dårlige undskyldninger. Efter ti år i regeringskontorerne er det Venstre, der har hovedansvaret for, at den værdiløse værdipolitik har fået lov til at spærre dansk økonomi inde.
