Den nationale benovelse går altid højt, når den amerikanske præsident med jævne mellemrum sætter en halv times tid af til en dansk statsminister. Møderne løber planmæssigt over tidsplanen, så alle kan se, hvor nært og vigtigt forholdet er. Og ved den efterfølgende photo opportunity i Det Ovale Værelse hylder præsidenten vores historiske bånd og roser den til enhver tid siddende statsministers store lederevner.
Obama: Helle er en succes Fredagens møde mellem Helle Thorning-Schmidt og Barack Obama forløb efter dette kendte manus. Obama slog med sit bokseudtryk fast, at Danmark »punches above it’s weight« – slår hårdere end andre i vægtklassen.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
