Gældskrisen er ikke længere Europas største problem.
På mødet i går i København blev finansministrene fra eurolandene enige om at udvide krisepakkerne, så de nu udgør knap 6.000 mia. kroner. Dermed er den værste panik afværget, takket være tiltrængt solidaritet landene imellem. Fra nu af kan Europas ledere begynde at kigge fremad og forholde sig til den langt større udfordring: den kroniske misvækst, der har kastet millioner af europæere, ikke mindst unge, ud i arbejdsløshed. Krisen er kun lige begyndt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.