Højesteret ophævede i sidste uge den administrative udvisning af en tuneser, som PET i 2008 beskyldte for at have deltaget i planlægningen af drab på tegneren Kurt Westergaard. Tuneseren blev i 2008 sammen med en anden tuneser anholdt og siden af Integrationsministeriet administrativt udvist. Mens den anden efter kort tid forlod Danmark, forblev den nu frikendte i landet på tålt ophold, fordi han ikke kunne sendes hjem. LÆS OGSÅUdvisning af mistænkt i Westergaard-sag var ulovlig Tuneseren gik til domstolene for at få udvisningen omstødt. I december 2010 fik han medhold i landsretten, og tidligere på ugen stadfæstede Højesteret dommen: Udvisningen blev ophævet sammen med afgørelsen om, at tuneseren er til fare for statens sikkerhed. Dommen fortjener et nærmere studium.
Den tager nemlig ikke stilling til, om tuneseren er skyldig. I stedet forholder Højesteret sig til den vanskelige balanceakt mellem to hensyn: på den ene side den enkeltes retssikkerhed og på den anden statens sikkerhed.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.