Socialrådgivernes formand, Bettina Post, åbnede i ugens løb en vigtig debat, da hun foreslog, at ydelsen til de stærkeste unge på kontanthjælp skal kunne sættes ned til SU-niveau. LÆS ARTIKELSocialrådgivere er klar til lav kontanthjælp Ambitionen er let at forstå: Almindelige, velfungerende unge skal ikke spilde deres ungdom på kontanthjælp. De skal enten være i arbejde eller under uddannelse, og når ledigheden er høj som i dag, vil det i praksis altid være uddannelse, der er vejen væk fra ledighed. Her løber de pludselig på et samspilsproblem: For kontanthjælpen er rundt regnet det dobbelte af SU'en. For denne ganske lille gruppe af unge bliver incitamentet til at tage en uddannelse pludselig noget tåget.
Det skal samfundet rette op på! Samfundet skal turde tage det ansvar at give den unge et skub i den rigtige retning mod uddannelse, fordi det er forudsætningen for, at de bliver herre over deres egen fremtid på et arbejdsmarked i forandring.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
