Økonomen John Kenneth Galbraith bemærkede engang, at den eneste effekt af økonomiske prognoser er, at de får astrologi til at virke som en meningsfuld disciplin. Det er med dette in mente lidt kunstigt, at vi nu igen skal have en debat baseret på præmissen om, at Finansministeriets regnedrenge præcist kan forudsige status for statskassen otte år frem, og at tredje decimal på væksten i den offentlige sektor er det væsentligste politiske kompas at navigere efter. Når der alligevel er grund til at rose regeringens nye 2020-plan, er det således ikke på grund af dens spåkonekurver, men for de konkrete initiativer, som regeringen lægger op til her og nu. Og fordi det endelig er ved at lykkes regeringen at fusionere hovedsporene reformer og vækst – både politisk og retorisk.

Ekspert: 2020-planen rammer skolerne Planen står på tre solide søjler: ambitiøse reformer, stram offentlig udgiftsstyring og konkrete vækstinitiativer på kort og langt sigt. Især er regeringens fokus på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden stærkt tiltrængt.