Den globale finanskrise blev et syndefald for det fremherskende paradigme inden for den økonomiske videnskab og for dogmatikken om, at markedet altid ved bedst.

De herskende økonomiske teorier kunne hverken forudse finanskrisen eller anvise vejen videre. Tværtimod var det efter klar anbefaling fra den økonomiske mainstream, at politikerne siden 1980’erne indledte den afregulering af finansmarkederne, der siden viste sig at være katastrofal. Alt for mange økonomer begik den fejl, med et udtryk lånt fra topøkonomen Katarina Juselius, at forveksle skønhed med sandhed.