Jørgen Øllgaard har skrevet en særdeles relevant artikel (Pol. 2.2.) om et forestående »boligkollaps« i Danmark på grund af afviklingen af den afdragsfrie periode på de korte flekslån. Såvel rentestigninger som krav om betaling af udskudte afdrag kan vælte i titusinder af danske boligejeres økonomi. Det samme gælder ved begivenheder som arbejdsløshed, skilsmisse osv. Der kan være grund til pege på løsninger, især da Jørgen Øllgaard arbejder med både realistiske og rædselsfulde scenarier. LÆS OGSÅDanmark: En pantsat nation For det første må politikere og kreditinstitutioner stå ved deres økonomiske ansvar og bidrage med andet end ord. Der er brug for kontant hjælp fra banker og realkredit i form af nedskrivninger på de ’dårlige lån’. Realkreditten har i realiteten ydet ’subprime’-lignende lån, og enhver kraftig kreditudvidelse fører til galopperende prisstigninger på fast ejendom. Det er ikke min påstand, men bakkes stærkt op af spekulanten og filantropen Georg Soros’ forklaring på den globale finanskrise med udspring i USA. Derfor må banker og realkreditinstitutter være med til at redde de boligejere, som er blevet fanget på det ’forkerte ben’, dvs. har disponeret, mens priserne var på toppen, og siden hen er blevet teknisk insolvente i kølvandet på de dramatiske prisfald på fast ejendom. For realkreditten gælder det særlige forhold, at et realkreditlån ifølge lovgivningen højst må udgøre 80 procent af ejendommens værdi. LÆS OGSÅGør op med ensretningen i den økonomisk tænkning Mange ejendomme er i dag belånt til ’langt over skorstenen’. Man kan vælge at betragte det som de pågældende låntageres eget problem og vælge at gøre ingenting, indtil boligkollapset kommer. Dette indebærer en risiko for, at ’hele korthuset for alvor vælter’, dvs. de danske kreditinstitutioner får problemer med deres solvens, og udlandets syn på dansk økonomi går fra positiv til decideret negativ.
En anden mulighed er at se kendsgerningerne i øjnene og allerede nu finde løsninger, som giver de berørte lånere mulighed for at betale deres lån tilbage. Konsekvensen ved at lade stå til nu er danmarkshistoriens største bølge af tvangsauktioner, og at banker og realkredit får milliardtab – blot lidt senere og i langt større omfang end ved at handle nu. Hvordan? Lånene kunne nedskrives til højst at udgøre 90-100 procent af ejendommenes værdi. Det vil føre til tab i banker og realkredit, men dog i en størrelse, der er til at håndtere. Og det er faktisk stadig større belåning end lovkravet om maksimalt 80 procent af ejendomsværdien. Kreditinstitutterne har råd til det, hvis man ser på deres polstring i dag. Det ville samtidig sende et signal, som jeg tror, et flertal i befolkningen kan forstå. LÆS OGSÅTilliden til bankerne er historisk lav Det er efter min mening en meget rimelig løsning, da banker og realkredit på trods af deres professionalitet på området i stor stil ’oversolgte’ deres lån på basis af alt for høje ejendomsvurderinger. Det er vel ikke kun låntagere, der skal betale for banker og realkreditinstitutters eklatante fejlskøn? Nogle vil nok indvende, at låntagerne slipper for let, men her skal man tænke på, at de bidrager med den del af lånet, som allerede overstiger 100 procent af ejendomsværdien, hvilket typisk vil svare til deres opsparing og kontante udbetaling ved købet af ejendommen. Hvis det ikke er nok, kunne det endvidere aftales, at låntager og realkredit deler en eventuel fortjeneste ved et fremtidigt salg af ejendommen. Rent praktisk kan der, når lånene skal nedskrives, tages udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering, hvis Folketinget vil implementere forslaget om ’gældsreduktion i overbelånte ejendomme’ hurtigt. Tilliden til dansk realkredit vil være genetableret, selv i udlandet.
