Dansk Folkeparti har efter titusindvis af migranters vandring fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta tordnet mod regeringen: Statsminister Mette Frederiksen (S) har udvist svagt lederskab og »tøvet« med at støtte en suspendering af Spanien fra Schengen-samarbejdet, lød det tidligere på ugen, og DF har fundet det nødvendigt at hasteindkalde Folketinget i næste uge for at lægge pres på S-SF-M-R-regeringen i sagen.
»Jeg forlanger af regeringen, at vi ikke skal have afrikanske folkevandringer til Danmark. Vi skal styrke grænsekontrollen og igangsætte hjemsendelserne nu«, skrev DF-formand Morten Messerschmidt forleden på Facebook.