Har de rasende generaler i Pentagon og vores egen vrede generalsekretær i Nato en pointe, når de i kraftige vendinger fordømmer den massive lækage af amerikansk militær dokumentation om Irakkrigen, der fandt sted i lørdags?
De internationale medier – med New York Times i spidsen – der har sagt ja til at viderebringe og verificere det enorme materiale, mener det ikke. Og de risici, der er, blegner da også i forhold til risikoen ved at lade vore magthavere føre krig bag lukkede døre.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.