»Der er ikke noget at komme efter«. »Skal vi nu ikke se fremad«. »Det kan jeg på det bestemteste afvise«. »Vil I måske ha’ Saddam Hussein tilbage?«Sådan cirka lød svarene igen og igen fra den daværende VK-regering fra februar 2003 og helt frem til den danske tilbagetrækning, når der blev stillet kritiske spørgsmål til den danske krigsdeltagelse i Irak.
Nu kommer der så omsider en undersøgelse af, om der vitterlig ikke var noget at komme efter, om de mange ubesvarede spørgsmål og tilsyneladende irregulariteter nu så bestemt kunne afvises. Det er blevet tid til – omkring en af de mest vidtgående og dramatiske beslutninger i nyere dansk politisk historie – at se lidt bagud. Jeg husker stadig tydeligt den dag, hvor den daværende danske regerings beslutningsforslag B118 blev behandlet i Folketingssalen. Den aften ønskede det snævre borgerlige flertal – der vedtog krigsdeltagelsen – ikke at mødes med oppositionen til en debat på landsdækkende tv samme aften.
