Leder af<i>km</i>

Lad faklen brænde

Lyt til artiklen

Danskernes olympiske idealer er intakte, før ilden i aften tændes over London. Ifølge en meningsmåling, som vi bragte på forsiden af mandagens Politiken, tror danskerne stadig, at den fredelige kappestrid, som det højstemt hedder, øger respekten og tolerancen mellem kulturer. Over halvdelen af danskerne mener, at OL bidrager til en mere fredelig verden. LÆS OGSÅDanskernes begejstring for de olympiske ideer skal udnyttes Paradoksalt, siger kritikere. For Den Internationale Olympiske Komité er jo plaget af korruption og nepotisme – et system, dansk idræt desværre har underlagt sig i stedet for at udfordre ved at indstille den upolitiske kronprins Frederik, der giver komiteen prestige snarere end modspil som dens repræsentant.

Og jovist, OL i London er også et prestigeprojekt til lidt over 100 mia. kr. sovset ind i kommercielle interesser fra McDonald’s til Coca-Cola, hvis kaloriebomber næppe er den direkte vej til medaljeskamlen. Og ideen om en altid ren og ædel dyst har for længst mistet sin uskyld til dopinglægernes seneste påfund. Men alligevel har danskerne jo ret. De olympiske idealer står endnu på trods – som en næsten fysisk håndgribelig fornemmelse af en verden, der rykker en smule tættere sammen i et par uger. Det er det, der gør OL til mere end et sportsstævne. De olympiske lege vil ikke bringe borgerkrigen i Syrien til standsning eller mirakuløst udvirke en løsning på Israel-Palæstina-spørgsmålet. Men de skaber en unik fornemmelse af et fælles menneskeligt projekt, der transcenderer alle de sædvanlige skel mellem racer, religioner og politiske systemer; artens fysiologiske statuskonference hvert fjerde år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her