Markederne jublede, da chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, i en tale torsdag slog fast, at ECB vil gøre »alt hvad der er skal til« for at redde euroen. På sin vis paradoksalt, for udsagnet burde næsten være selvindlysende. Men hidtil har det grangiveligt virket, som om Frankfurt hellere ville lade den europæiske økonomi køre ud over klippen end at bruge utraditionelle instrumenter for at forhindre det.
Aktier røg i vejret på løfter fra ECB En fælles udtalelse fra Angela Merkel og François Hollande, der tilsyneladende bakkede op om Draghis formuleringer, gav yderligere nærig til det lønlige håb om, at der er lagt op til et opgør med den magtfulde og stokkonservative tyske Bundesbank, der har været primus motor i at forhindre ECB i at tage en mere aktiv rolle i krisens løsning.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
