Ugens demokratiske konvent var en stærkt timet tretrinsraket. På førstedagen mindede Michelle Obama amerikanerne om, hvorfor de for fire år siden forelskede sig i hendes mand. På andendagen mindede fhv. præsident Bill Clinton amerikanerne om, hvorfor de vendte sig væk fra republikanernes økonomiske ekstremisme. Og på tredjedagen kom Barack Obama selv på scenen. LÆS OGSÅMichelle Obama: »Barack Obama er stadig den samme mand, jeg blev forelsket i« En ældre, gråsprængt og mere alvorlig udgave af den mand, der for fire år siden begejstrede amerikanerne med sit ukuelige håb og sine løfter om forandring. En mand, der ikke længere blot er kandidat til verdens mest magtfulde embede, men har siddet med ansvaret gennem fire turbulente år.
Resultaterne er mange og væsentlige: USA er ude af Irak og på vej ud af Afghanistan. Den nye sundhedsreform har sikret tryghed mod sygdom for millioner af amerikanere. Og Obamas indgriben reddede den amerikanske bilindustri, da samlebåndene i Midtvesten gik i stå. Men skuffelserne er også mange og forståelige. En forpligtende klimalov blev aldrig til noget. Trods stimuluspakker har arbejdsløsheden bidt sig fast i USA. Og den fundamentale forandring i det politiske system er udeblevet. Men Obama bærer ikke hovedansvaret for den udvikling. De republikanske ledere har konsekvent fokuseret på at svække Obama i stedet for at løse landets problemer. LÆS OGSÅAnalyse: Obama har opgivet at samle USA Og det er USA’s højesteret, der med sin tåbelige beslutning om at lempe restriktionerne på politisk reklame har sikret, at amerikansk politik er endnu mere sovset ind i dollar end for fire år siden. I sin afdæmpede tale til konventet gav den ældre og mere modne Obama et fornyet håb om, at der er en vej ud af krisen ved at investere i mennesker og tro på de bedste amerikanske værdier, snarere end republikanernes evindelige skattelettelser til de rigeste. Et håb, der ikke alene baserer sig på glødende retorik eller nemme løsninger, men på erfaringens alvor og det lange seje træk. I torsdags bad Obama amerikanerne om fire år mere til at udføre arbejdet. Det har han, trods skuffelserne, fortjent.
