Partiet har prøvet at blive sprængt.

SF har altid været præget af opslidende fløjkampe, og derfor er det ingen stor overraskelse, at folkesocialisterne igen er brudt ud i kamp. Som allerede socialdemokraten Per Hækkerup forudså, har det seneste års regeringsarbejde vist, at SF risikerer at knække »under åget« af ansvar. Den afgående formand, Villy Søvndal, evnede ikke at kombinere magt og indflydelse; forene den oplagte ambition om at gå med ind i en regering med den mindst lige så afgørende vilje til at gennemtvinge konkrete forandringer for borgerne, særligt for alle dem, der ikke vokser op med økologisk aftensmad. Foreløbig er der dog ikke meget, som tyder på, at de to formandskandidater, 29-årige Astrid Krag og 52-årige Anette Vilhelmsen, har løst partiets grundlæggende gåde: Hvordan skal SF på én og samme tid kunne tage ansvar for små mudrede kompromiser og forfægte store, rene synspunkter?