CaféTeatret barsler med en dramatisering af Anders Behring Breiviks manifest. Begrundelsen er, at teaterstykket skal gøre os klogere på hans tankeunivers. Instruktøren frygter, at Breiviks tankesæt får lov til at ligge ureflekteret hen. Refleksion over massakren på Utøya sidste sommer er nødvendig. Det store dilemma om, hvorvidt Breivik skal dømmes som kriminel terrorist eller som sindssyg, er en diskussion, som har direkte relevans i forhold til både retssagen og til bearbejdelsen af forbrydelsen. Med en dramatisering af manifestet indlader man sig på Breiviks egne præmisser.
Læserne: Breivik-teater er usmageligt En stor del af Breiviks tankeunivers var netop iscenesættelsen. Breivik spillede en rolle som kommandør og fremstillede sig selv som en karakter i ord og billeder. Ved faktisk at gøre ham til en karakter anerkender man den iscenesættelse, der fungerede som selvretfærdiggørelsen af hans forbrydelse. Det kan uden tvivl være et spændende kunstnerisk eksperiment at lege med på Breiviks rollespil. Og spørgsmålet er slet ikke, om et sådan teaterstykke må sættes op eller ej, for det må det gerne. Teatret skal kunne diskutere hvad som helst, og der er ikke noget principielt forkert i at lave et teaterstykke om Breivik.
