Umiddelbart kan det lyde indigneret og handlekraftigt, når Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, slår til lyd for at redde de dagpengemodtagere, der risikerer at miste forsørgelsesgrundlaget ved nytår. Og ideologisk klarsynet, når Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, tordner mod fedtskatten. De blå mænd er ved at bygge sig selv op ved at sparke på S-R-SF-regeringen. Men udmeldingerne bygger på et bluffnummer. Det er topmålet af hykleri, når de to partiledere nu kritiserer beslutninger, som de selv har truffet – uden at ville tage et klart medansvar for konsekvenserne. Sandheden er, at Dansk Folkeparti lagde de afgørende stemmer til afkortningen af dagpengeperioden i 2010. Uden Kristian Thulesen Dahls aktive medvirken ville dagpengeperioden ikke være blevet skåret ned fra fire til to år.

Gennem ti år støttede Dansk Folkeparti en økonomisk politik, hvor de mest velhavende fik størst skattelettelser, og hvor overførselsmodtagere måtte holde for. Vanen tro kan Kristian Thulesen Dahl klynke og pibe over meget. Men grænsen går ved hans egne fejltimede beslutninger, som han ikke kunne overskue i situationen.