Selv om koreografien var dramatisk, fulgte de sidste dages topmøde om EU’s næste 7-års budget manuskriptet til punkt og prikke.
Først hårde meldinger om urokkelige forhandlingspositioner. Landene i syd og øst vil have mere. Dem i nord vil betale mindre, og briterne endnu mindre. Ingen er til sinds at give sig, og alle mener, at for dem gælder helt specielle forhold, som de øvrige medlemslande må tage særlige hensyn til. Så følger maratonforhandlinger, hvor yderpunkterne nærmer sig hinanden, og konturerne af en endeløs række af studehandler begynder at tegne sig. Nogle får noget på den ene post, andre sparer på den anden.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
