Leder af<i>vs</i>

Tigerspring for ligestilling i familier bør smitte

Lyt til artiklen

Vi savner stadig fuld ligestilling imellem mænd og kvinder i alle samfundsinstitutioner, men den gode nyhed er, at der er sket tigerspring, når det gælder fordelingen af arbejdet i danske familier. Nu står mændene for 40 procent af den samlede arbejdsindsats i hjemmene, ifølge en undersøgelse fra Rockwools Forskningsenhed. Nuvel. Hovedparten hænger stadig på kvinderne, men i 1960'erne kunne mændene kun afse gennemsnitlig 29 minutter om dagen til familiens ve og vel. Der er stadig den klassiske forskel på kønnenes indsats i hjemmet. LÆS OGSÅEU truer med bøder for at få kvinder i front Kvinderne tager sig mest af den evige trummerum med opvask og tøjvask. Mændene tager sig mest af haven og reparationer. Men når det gælder det vigtigste, børneomsorg og indkøb, yder mændene ifølge undersøgelsen næsten lige så meget som kvinderne.

Det må kaldes et velgørende kulturskred, og ifølge Rockwool er Danmark på det felt i spidsen, når det kommer til ligestilling i Europa. Og det kan blive endnu bedre med mere barselsorlov til mænd. Det er livsbekræftende, at udviklingen er et produkt af selvorganisering i familierne. Det må tilskrives både kvindernes stadig større aktivitet på arbejdsmarkedet og øget bevidsthed om og lyst blandt familiefædre til ligestilling. Mon ikke, den logik kan overføres til fordeling af arbejde og ansvar på arbejdsmarkedet? LÆS OGSÅKampen for ligestilling skal have et comeback Ifølge en undersøgelse offentliggjort af Berlingske sætter kvinder sig i stigende antal på tunge lederstillinger som finans- og økonomidirektører, men på det felt halter erhvervslivet efter udviklingen i familierne. Der er for eksempel stadig alt for få kvinder, kun 15 procent, i virksomhedsbestyrelser i EU. Det problem mener EU-kommissær Viviane Reding og mange med hende skal klares med kønskvotering. Onsdag fremlagde hun et forslag om, at det »underrepræsenterede køn« skal udgøre 40 procent af bestyrelsesmedlemmer i private selskaber fra 2020 og i offentligt ejede fra 2018. Men vejen frem er snarere kulturrevolutioner på arbejdsmarkedet som i familierne, der er kraftigt på vej til ligestilling helt uden brug af love og direktiver.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her