Det hårde budskab, vi har med os fra året 2012, er, at der ikke er nogen lette løsninger. Det vidste vi godt i forvejen, men der er ikke noget, vi hellere glemmer eller lettere fortrænger. Helst vil vi klynge os til håbet om, at alt snart bliver som før. Men det før, vi helst vil tænke på, var resultatet af en kæmpe boble, som var uholdbar på enhver tænkelig måde, og som ikke kan tjene til målestok for den fremtid, vi stræber efter. Tværtimod er krisen en anledning til at tænke nyt. LÆS OGSÅDemokratiet kommer rullende baglæns For 2012 var også et år, der på mange måder ligner et lavpunkt, hvorfra der er håb om, at det igen kan gå frem. Ikke så hurtigt og heftigt, som de fleste håber, og slet ikke så robust - men alligevel nogle lyspunkter, der nærer tilliden til, at der er muligheder, hvis vi kan få øje på dem og tør satse.

Eurolandene har vedtaget reformer og pakker, der synes at have stabiliseret eurokrisen. De hårdest ramte eurolande er endnu langtfra på sikker grund, men unionen har alligevel vist sig i stand til at træffe beslutninger, der samlet øger troen på, at samarbejdet overlever. Når optimismen alligevel lader vente på sig, er det fordi den ekstremt tilbageholdende finanspolitik i de velpolstrede nordeuropæiske lande får mange til at frygte, at barnet bliver skyllet ud med badevandet, og at en generation af unge europæere aldrig får foden indenfor på arbejdsmarkedet. Der er overhængende fare for, at vi strammer så hårdt, at kuren i sig selv er med til at forværre problemerne: socialt, og dermed også økonomisk. Det sætter også den danske regering i en kattepine. Den skal værne om tilliden til, at den har viljen og evnen til at gennemføre de reformer, der kan genskabe dynamikken i dansk økonomi. LÆS OGSÅNytårsforsæt Samtidig skal den sørge for, at det hele ikke bliver så surt, at vi ender i en selvskabt og selvforstærkende lammelse, hvor økonomien løber baglæns, som det ser ud til, den gjorde i 2012. Det betyder, at regeringen skal have modet og viljen til at se frem og sætte nye mål - uden at vælte den økonomiske ansvarlighed. Det gælder om at lempe den my, der skal til for at genskabe optimismen, så borgere og virksomheder får handlekraften tilbage. Og det gælder måske især om politiske nytårsforsætter, der ikke kun handler om at holde igen, men som også sætter ord på, hvor vi vil hen. Ingen forlanger mirakler. Men det ville være rart med en ide eller to og en enkelt nytårsraket, der viser, at vi er er klar til at tage hul på fremtiden. Den begynder allerede i morgen. Godt nytår!