Den økonomiske politik skal måles på sine resultater og ikke på sine gode intentioner.
Derfor er der ingen vej uden om at erklære regeringens foreløbige kamp for at skabe vækst for en fiasko. Der er taget udmærkede langsigtede reforminitiativer, og flere er i støbeskeen. Men på kort sigt er det ikke lykkedes Corydon, Vestager og resten af regeringens maskinrum at trække Danmark op af muddergrøften.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
