Vi holder gerne igen med lønstigninger, hvis vi til gengæld får bedre muligheder for at videreuddanne os til fremtidens arbejdsmarked. Sådan lyder kravet op til overenskomstforhandlinger fra formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, i gårsdagens avis. Og det er mildest talt en visionær idé. Det var det også, da MF’eren Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for nylig foreslog, at fagbevægelsen via a-kasserne tager initiativ til at oprette uddannelseskasser, hvor det er muligt at spare op til efter- og videreuddannelse i løbet af arbejdslivet. Ideen om at bytte lønstigninger ud med uddannelse slår to fluer med ét smæk: Den sikrer lave lønstigninger af hensyn til konkurrenceevnen – og den opkvalificerer medarbejderne til fremtidens arbejdsmarked. Godt tænkt. Men der er også en tredje grund til, at ideen om at bytte lønstigninger ud med uddannelse giver mening: den fordelingspolitiske.
Minister vil tvinge bedre efteruddannelse igennem Som social- og uddannelsesforskningens grand old man, Erik Jørgen Hansen, gjorde opmærksom på i lørdagsavisen, har der udviklet sig en dyb uddannelseskløft i Danmark. På den ene side af kløften står de grupper, som har taget gode uddannelser i ungdommen. På den anden side står de mange, der ikke fik et eksamensbevis, og som har svært ved at hægte sig på et jobmarked med opskruede kvalifikationskrav.
