I årevis har vi i dette land debatteret ghettoerne i bunden af samfundet og lavet ghettolister. Men hvad med ghettoerne i toppen? Der, hvor eliten bor? Dem er der ingen, der har interesseret sig for. Før nu. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for Politiken lavet en 'eliteghettoliste', som afslører en markant og opsigtsvækkende udvikling. Her bliver det for første gang dokumenteret, at den højest lønnede og uddannede tiendedel af det danske samfund i stigende grad lukker sig om sig selv. LÆS ARTIKELAntallet af 'eliteghettoer' for overklassen er vokset markant I 1985 var der kun seks byområder - sogne - hvor overklassen og den højere middelklasse udgjorde mere end 40 procent af beboerne. I dag er der hele 26 sådanne 'eliteghettoer' i Danmark. Og i de enkelte ghettoer er elitens andel af beboerne vokset markant siden 1985. I den samme periode er eliten kun vokset fra 7 til 10 procent af befolkningen. Tendensen er bekymrende. For når ressourcestærke i stigende grad klumper sig sammen i akademiker- og rigmandsenklaver, hvor de sjældent møder andre, kan det skabe manglende forståelse for andre grupper. Social blindhed!
Det er synd for professorens søn. Men det er især synd for den ufaglærtes søn, som ville have gavn af at gå i klasse med ressourcestærke. Mødet på tværs af skel i dagligdagen har været et særligt kendetegn ved Danmark og en væsentlig årsag til, at vi har hængt så godt sammen som samfund. Indtil nu. Hvem har ansvaret for den stærkt accelererende udvikling i retning af eliteghettoer? En elite, der lukker sig om sig selv? Og ikke bare det. Det her handler også om, at de rå markedsmekanismer har fået lov til at dominere. LÆS OGSÅDanmark har fået ti nye ghettoer Boligdarwinismen med vanvittige boligbobler og berøringsangste politikere uden bolig- og bypolitik har betydet, at kun de velstillede har kunnet bosætte sig i attraktive boligområder. Som dermed er trukket pilskævt socialt. Danmark har brug for politikere, der tør regulere, så boligbobler undgås, så rige kommuner påtager sig et ansvar for at bygge almene boliger, og så boligformer og sociale lag blandes. Ghettoer er nemlig ikke kun et problem, når de findes i bunden af samfundet.
