Ungdommelige modebølger kommer ofte tilbage med forsinkelse – og bliver efter en årrække som pinlige pludselig opfattet som ’retrosmarte’, altså som nostalgisk fashionable.
Lige nu oplever vi desværre genkomsten af en destruktiv ungdomskultur, der virker alt andet end smart: Arbejdsløsheden blandt unge under 30 år er eksploderet inden for det seneste år. Hver tiende unge står i dag uden job, og hver femte er ikke kommet i gang med en reel uddannelse. Situationen begynder at minde om fattigfirserne, hvor titusindvis af unge aldrig kom ind på arbejdsmarkedet. Dengang blev en hel generation af unge spildt. Nedturen skubbede de unge over på passiv forsørgelse.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

