Det knager i baglandets fuger og bånd i regeringspartierne S og SF. Anledningen er atter problemerne med dagpengereformen, der har plaget regeringen som en ond og tilbagevendende drøm gennem hele dens levetid. I weekenden måtte SF-formand Annette Vilhelmsen dæmpe baglandets kritik med et tilsagn om, at hun ikke vil lade de mange, der nu igen igen er på vej til at miste understøttelsen, i stikken.
I går foreslog Metal-formand Claus Jensen en ny svenskinspireret dagpengemodel, og i dagens Kronik er det MF Jan Johansen (S), der fastslår det åbenlyse: Regeringen kan ikke holde til at lade tusinder af familiers økonomi falde helt sammen, fordi man ikke vil erkende, at dagpengereformen ikke har virket.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.