Er statsministerens ægteskabelige forhold et anliggende for pressen? Nej.
Rager det offentligheden, hvem en politikers ægtefælle har lovlig sex med? Endnu mindre. Derfor er det en skamplet på Danmarks demokrati, at det er kommet til et punkt, hvor statsministeren og hendes ægtefælle har følt sig tvunget til offentligt at dementere, hvad de med en pæn omskrivning kalder »en falsk påstand«, som har cirkuleret i Skat og i Skatteministeriet, og som også er videregivet til BT.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
