Uanset hvem der sidder bag skrivebordet i Statsministeriet efter valget, ligger ét fast.
Danmark står i en uhyre alvorlig økonomisk situation med stigende gæld, faldende konkurrenceevne og tabte arbejdspladser. Det helt afgørende for at komme ud af krisen er, at politikerne finder sammen om initiativer, der ikke blot er kalkeret fra de respektive partiparoler, men udtryk for en ægte vilje til kompromis. Forhåbentlig vil valget rense luften, så den blokpolitikkens Berlinmur, som VKO-flertallet har arbejdet bag i de sidste ti år, bringes til fald.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.