Da åbnes de blindes øjne, de døves ører lukkes op; da springer den halte som hjort, den stummes tunge jubler«, lover profeten Esajas her i juletiden mange danskere med Händels oratorium ’Messias’ som mellemmand.
Og måske indtraf et lille julemirakel i den kaliber allerede onsdag aften? Endda et usandsynligt sted som Beskæftigelsesministeriet. Her indgik regeringen en aftale om reform af sygedagpenge med alle andre partier end Enhedslisten. Den skaber ifølge ministeriet 1.700 ekstra job, når den er fuldt indfaset. 1.700 syge er blevet til 1.700 raske og rørige med et pennestrøg. Halleluja.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

