Vi må ikke »vakle«. Vi skal »bakke op« om de danske soldater. Der må »ikke sås tvivl om« den danske krigsindsats mod Islamisk Stat. Og det er »lidt for tidligt« at diskutere, om den koalition, Danmark er en del af, fremmer de mål, som et flertal i Folketinget har sat.
Med ovenstående ord verfer statsminister Helle Thorning-Schmidt og udenrigsminister Martin Lidegaard samt borgerlige politikere SF’s forsvarsordfører og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen af, når han forsøger at tage en legitim og uhyre vigtig offentlig debat om den krig, som Danmark er med i i Mellemøsten.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

