Siden tragedien i Paris har borgere i tusindvis spontant fundet hinanden i gaderne, forenet i afsky. På tværs af racer og religion står det monumentale fællesskab som en lysende manifestation af de mål, som alle, der ønsker at leve frit, åbent og demokratisk, deler.
Terrorhandlingen mod det satiriske ugeblad Charlie Hebdo i Paris i forgårs var et angreb mod ytringsfriheden. De vestlige samfunds fundamentale rettigheder er ikke kommet gratis. De er vundet igennem århundreder og kan ikke tages for givet. De må forsvares.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.