Metaforerne falder over hinanden, når venner, kolleger og litterater mindes Klaus Rifbjerg, der døde i lørdags efter et langt og helt overvældende produktivt liv.

Han var, som kollegaen P.O. Enquist siger, »et lysende litterært fyrtårn« og et »monument over kulturradikalismen«, eller med Kirsten Thorups ord »en kæmpe i litteraturlandskabet«.