Vi er nået dertil: at ressourcestærke flygtninge, der søger en ny tilværelse fjernt fra krig og konflikt, ikke vil til Danmark. Så hellere gå til Sverige.
Skiftende regeringers bestræbelser på at skræmme dem bort har virket. Nu flygter de til fods ad motorvejen fra den skæbne, der venter i det danske asylsystem, der vil kværne enhver livslyst og virketrang ud af dem, som strander her.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

