0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Leder: Skub nu til de etniske kvinders frigørelse

Den næste kvindekamp handler er de etniske kvinders kamp.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning. Anne-Marie Steen Petersen

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I år står kvindernes internationale kampdag i de etniske kvinders tegn. Gennem det sidste år har en lang række tv-udsendelser og debatartikler sat fokus på de patriarkalske strukturer, som findes i nogle muslimske miljøer.

Der er bred enighed om, at årsagen til den manglende succes i de sidste 25 års integrationsindsats blandt andet er, at misforstået respekt for en fremmed kultur har blokeret for aktivt at tilskynde muslimske kvinder til at tage deres skæbne i egen hånd. Social kontrol er blevet mødt med offentlig forsørgelse i stedet for en tydelig forventning om, at kvinder er en del af det offentlige rum og af arbejdsmarkedet.

Når temaet fylder så meget i år, skyldes det ikke mindst, at stadig flere muslimske kvinder tager bladet fra munden og deler erfaringerne fra deres opvækst, som det sker i dagens Kronik. Samtidig ankommer et rekordstort antal flygtninge til landet. Det er nu, vi skal stå klar til at gøre det bedre end tidligere.

Social kontrol er blevet mødt med offentlig forsørgelse i stedet for en tydelig forventning om, at kvinder er en del af det offentlige rum og af arbejdsmarkedet

I sidste uge blæste Mette Frederiksen til ’kulturel frihedskamp’ for de nye generationer af muslimske indvandrere. Trods begrebets voldsomme klang har Socialdemokraternes formand en pointe, når hun peger på, at der blandt indvandrere forestår en kamp på linje med den, europæiske kvinder allerede har kæmpet. Men når hendes parti samtidig går ind for at isolere flygtninge i særlige landsbyer, klinger den vældige patos hult. Et realistisk bud er, at det især vil være kvinder, som får vanskeligt ved at blive integreret og 'frigjort' i et snævert miljø af flygtninge uden kontakt til dansk kultur.

Også SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, talte i en Kronik torsdag om den etniske kvindekamp for de »pligter, man som borger har i velfærdsstaten«, og foreslog at skubbe på udviklingen med pålæg om uddannelse og mindre kontanthjælp som straf for ikke at gå i skole.

Sådanne ideer rammer lige ind i den vanskelige diskussion af, hvor meget vi fra statens side kan tvinge vores egne normer igennem hos mennesker, der kommer hertil med en anden baggrund.

Staten hverken kan eller skal diktere, hvordan muslimske kvinder skal leve. Omvendt skal vi være sikre på, at de kender de muligheder, der findes, og – meget vigtigt – at samfundet forventer, at de udnytter de muligheder. Det skal være klart for enhver, der bor her, at man ikke kun er medlem af sin familie, men også borger i samfundet.

ceb

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage